Udviklingsforløb

– En 360-graders indsats, der skaber fælles retning og forståelse 

Vi tror ikke på quick-fix-løsninger, når det handler om at skabe varige og positive forandringer.

Erfaringen viser os nemlig, at frø har brug for tid, pleje og omsorg for at spire. Præcis som medarbejdere og ledere i en virksomhed.

Udvikling af mennesker og teams forudsætter, at de involverede forstår meningen med forandringen og oplever ejerskab til den.

Når vi samarbejder om et længere udviklingsforløb, skaber det plads til netop den proces – til gavn for både den enkelte medarbejder og hele arbejdspladsen. 

Vi hjælper virksomheder trygt gennem forandringsprocesser

Et forløb hos os handler om at skabe en fælles forståelse og retning, men også om at synliggøre de muligheder, forandringen bringer med sig. 

Når man står midt i det, kan det være svært at se tingene helt klart. Vi kommer med nogle andre briller, "skubber" lidt til jeres måde at se tingene på og hjælper jer med at få øje på det, der spænder ben i hverdagen.

Herfra hjælper vi jer med at skabe en sund forandringsproces, der styrker trivsel, samarbejde og engagement på tværs af organisationen.

Undervejs har vi fokus på at øge den psykologiske tryghed og trivsel og give både ledere og medarbejdere konkrete værktøjer, der gør kommunikationen og samarbejdet lettere.

Inden vi går i gang, taler vi sammen om, hvad I har brug for hjælp til, og hvordan forløbet skal bygges op. Længde og indhold afhænger blandt andet af de udfordringer, I står med, og hvor mange medarbejdere der er involveret. 

Kom stærkt fra start sammen

Vi anbefaler at indlede samarbejdet med en kickoff-workshop for hele organisationen. Her har vi fokus på at skabe en fælles forståelse af, hvad der foregår på arbejdspladsen, og hvilke ændringer der er på vej.

Tillid og engagement er i centrum.

Derefter arbejder vi med forløb i mindre teams, opdelt efter jeres afdelinger, samt tilbyder 1:1-ledelsessparring.

Vi sætter ord på forandringen

Efter sparring med ledere og relevante nøglepersoner tager vi næste skridt. En temaworkshop, der dykker ned i præcis dét, jeres arbejdsplads har brug for. 

Det kan for eksempel handle om, hvordan man skaber motivation og trivsel i en ny virkelighed. Her forankrer vi nye samarbejdsformer og lægger grundstenene til en kultur, der trives i udvikling.

Vi giver samtidig plads til fælles refleksion og læring.

Ledere tilbydes desuden at deltage i vores ledernetværk – et forum for læring og erfaringsudveksling.

Fra 1:1 til fællesskab

Nogle medarbejdere kan have behov for 1:1-samtaler for at få perspektiv og luft for de frustrationer, de oplever. Disse samtaler varetages af Line, som også guider lederne i at håndtere svære medarbejdersamtaler og i at motivere, når der opstår usikkerhed.

Tommy er hovedansvarlig for at afholde de større workshops og faciliteringsøvelser. Vores 360-graders indsats bidrager til at skabe større sammenhængskraft, fælles retning og mindre stress i forandringsperioder.

Ingen tunge konsulentdage

Der er en naturlig grænse for, hvor meget vi som mennesker kan tage ind og forholde os til på én gang. Derfor tror vi heller ikke på lange dage, hvor man sidder i et mødelokale fra tidlig morgen til fyraften.

Vi afsætter typisk ikke mere end fire timer på en arbejdsdag. Det giver bedre læring, mere overskud og gør det lettere for medarbejdere at være i både forandring og hverdag på samme tid.

Tag kontakt

Har I brug for rådgivning, sparring eller et foredrag?

Så kontakt os i dag for en uforpligtende samtale om, hvilken forskel vi kan gøre for jeres arbejdsplads.